TP PILOT - OMDREJNINGSVAGT MED TIMETÆLLER
Vejen til den problemfri drift
En TP PILOT er udviklet til at optimere arbejdet på TP Flishuggere. TP PILOT er en omdrejningsvagt, hvis formål er at forhindre en overbelastning af den motor, der trækker flishuggeren - hvadenten det er traktorens eller flishuggerens egen motor.
På omdrejningsvagten kan du udlæse omdrejningstallet på indtræksvalserne. Hvis indtræksvalsernes omdrejningshastighed ikke passer til rotationshastigheden på rotorskiven, vil der ved for lav hastighed ikke ske udnyttelse af maskinens kapacitet og ved for høj hastighed vil der ske en bremseeffekt, ved at træet presses mod rotorskiven. Udover at medføre unødvendig slidtage på maskinen kan det også være årsag til ophobning af materiale i indføringsåbningen.
Andre funktioner med en TP PILOT
- Overvågning af rotorskivens omdrejningstal (omdrejninger pr. minut)
- Styring af start og stop af indtræksvalserne ud fra rotorskivens omdrejningstal
- Mulighed for ændring af værdier i program for optimering af flishuggerens funktionalitet ud fra traktorens ydeevne
- Overvågning af indtræksvalsernes omdrejningstal - med alarm ved overskridelse
- Timetæller - jobtid i timer/minutter - kan nulstilles
- Timetæller - total arbejdstid i timer/minutter
- Valg af maskintype - for nem og enkel opstart ved eftermontering
Er du udlejer?
Så er det nok en fordel for dig, at TP PILOT har timetæller til tidsregistrering og kan låses, så brugere ikke kan ændre på indstillingerne
Vidste du?
TP PILOT er standard på alle TP flishugger med rotorskive.