Job
LINDDANA som arbejdsplads
Medarbejdernes kompetencer og potentiale er det vigtigste råstof i en dynamisk og udviklingsorienteret virksomhed som Linddana. Et godt arbejdsmiljø og en løbende udvikling af medarbejdernes kompetencer er derfor vigtige indsatsområder.
Linddana bygger på en stærk virksomhedskultur, hvor overskuelighed, nærhed og engagement er nøglebegreber. Sådan har det været siden første TP Flishugger så dagens lys i 1980. Og denne tankegang gennemsyrer stadig organisationen og den måde, vi arbejder på... styret af respekt for hinanden og de resultater, vi ønsker at opnå.
Vores produktion tager udgangspunkt i moderne produktionsmetoder, og maskinparken er baseret på den nyeste teknologi inden for bl.a. laserskæring, robotsvejsning og CNC-styrede maskiner. Satsningen på en stadigt mere effektiv produktion har også givet os markante miljøfordele. Nye maskiner, arbejdsmetoder og procedurer betyder f.eks., at vi har nedbragt både vand- og elforbruget.